tirsdag den 14. april 2015

World Team Trophy 2015 forudsigelser - Damer

Damernes podium ved VM 2015 i Shanghai (foto: EFE).

Vi har et dybt felt hos damerne ved World Team Trophy 2015; hele ni damer fra top 11 ved VM 2015 vil deltage. For nogle løbere kan dette måske blive chancen for at bevise, at de har potentiale til mere.

Den nykronede verdensmester Elizaveta Tuktamysheva vil efter sigende ikke forsøge triple axelen her, og det kan åbne døren for rivalerne. Ikke desto mindre har hun været en maskine denne sæson med stabile spring, og det kan både være en fordel og ulempe, at hun har konkurreret så meget denne sæson.

Team Rusland rundes af med Elena Radionova. Hun har også været meget stabil denne sæson med undtagelse af VM, hvor hun trods feber stadig kunne tage bronze. I godt helbred har hun særdeles muligheden for at skøjte meget bedre og måske endda slå Tuktamysheva.

Team Japan ledes an af Satoko Miyahara, som overraskede de fleste med at tage sølv ved VM. Hendes spring er ikke så store, men hun har sværhedsgraden og stabiliteten til at score højt. Kanako Murakami kan score højt med sit korte program, men hun har med at lave dyre fejl i det lange program; ved VM trak dette hende ned på en stadig solid 7. plads.

Team USA har noget at bevise efter skuffende korte programmer ved VM slog dem ud af medaljerækkerne. Gracie Gold, som tog en 4. plads, har især haft problemer med sin triple lutz-triple tåloop kombination, men hun har de store spring til at score højt. Ashley Wagner, som tog en 5. plads, har stærk præsentation, men hun har det med at vende tilbage til sin dårlige teknik under pres.

Kinesiske Zijun Li og franske Mae Berenice Meite tog en henholdsvis. 9.- og 10. plads ved VM. Begge piger har springene til kunne påvirke stillingen blandt topnationerne, men deres svagere landsmænd vil holde dem ude af holdpodiet.

Canada sender Alaine Chartrand og Gabrielle Daleman, som tog en 11.- og 21. plads ved VM. Chartrand har de svære spring, men har oftest rodede/underroterede landinger. Daleman kæmpede med skade ved VM, hvilket måske kan påvirke hende her.

Mine forudsigelser
1. Elena Radionova RUS
2. Elizaveta Tuktamysheva RUS
3. Satoko Miyahara JPN
4. Gracie Gold USA
5. Ashley Wagner USA
6. Kanako Murakami JPN
7. Zijun Li CHN
8. Mae Berenice Meite FRA
9. Alaine Chartrand CAN
10. Gabrielle Daleman CAN
11. Laurine Lecavelier FRA
12. Ziquan Zhao CHN

Se flere detaljer her.

World Team Trophy 2015 forudsigelser - Isdans

Isdanserne ved VM 2015 tager det obligatoriske selfie på podiet (foto: AP).

Konkurrencen i isdans ved World Team Trophy 2015 vil blive nervepirrende, da vi får et rematch af podiet fra GPF og VM - er deres indbyrdes placering bestemt, eller kan vi få (endnu) en ny rækkefølge?

De nykronede verdensmestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron har haft noget af en gennembrudssæson, og det bliver svært for dem at holde niveauet. Franskmændene har en særdeles velmodtaget fridans, men en lidt svagere kort dans kan måske åbne døren for deres rivaler.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje måtte lidt skuffende nøjes med VM-bronze efter guld ved GPF, men de har chancen for at vende deres held. Stillingen ved VM var ret tæt, og med stærke løb og evt. småfejl fra de andre par kan canadierne stå på toppen af podiet igen.

Amerikanske Madison Chock og Evan Bates slog endelig Weaver/Poje ved VM, og deres scores indikerer også, at de er på vej op. Duoen imponerede med høje levels i den korte dans, hvilket igen kan blive nøglen for at stå på de højere trin på podiet.

De russiske mestre Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin tog en 7. plads ved VM, og her er de nok garanteret en individuel 4. plads. Parret har haft stærke fremførelser af deres korte dans, men fridansen har voldt dem problemer - her får de en sidste chance for at levere dansen og ende sæsonen på en god note.

De to andre par er en del længere bagud. Kinesiske Shiyue Wang og Xinyu Liu tog en nogenlunde 19. plads i deres VM-debut, mens Cathy Reed og Chris Reed skuffede med en 22. plads i den korte dans.

Mine forudsigelser
1. Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron FRA
2. Madison Chock / Evan Bates USA
3. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
4. Elena Ilinykh / Ruslan Zhiganshin RUS
5. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN
6. Cathy Reed / Chris Reed JPN

Se flere detaljer her.