mandag den 5. oktober 2015

Japan Open 2015 - Asada imponerer i comeback

Mao Asada udfører sit lange program ved Japan Open 2015 (foto: Getty).

Damernes felt ved Japan Open 2015 var også af propfyldt med kaliber, da to verdensmestre og en olympisk mester deltog.

Tre gange verdensmester Mao Asada oversteg forventningerne, da hun i sit lange program "Madame Butterfly" landede en triple axel og seks andre triple spring inklusiv en double axel-triple tåloop kombination. Eneste fejl var en single loop på bagenden af hendes planlagte trespringskombination. En enorm score på 141.70 point gav hende en individuel 1. plads.

Landsmand Satoko Miyahara løb også et stærkt program, da hun løb fejlfrit med syv triple spring inklusiv triple lutz-triple tåloop og double axel-triple tåloop. Den regerende VM-sølvvinder kom på en 2. plads med 134.67 point.

Den regerende verdensmester Elizaveta Tuktamysheva faldt sit triple axel forsøg, men landede ellers fem rene triple spring. Derudover havde hun et uventet fald før sin afsluttende piruette. Hun scorede 128.34 point og tog en 3. plads.

Den olympiske mester Adelina Sotnikova havde ikke samme sværhedsgrad som de andre i feltet, men hun fik stadig landet fire store triple spring - hun poppede to andre planlagte. Godt grundløb og præsentation betød høje programkomponenter, og hun kunne dermed snuppe 118.81 point og en 4. plads i sit internationale comeback.

Ashley Wagner havde problemer med begge sine triple-triple kombinationer, da bagenden på begge blev kendt underroterede, og hun faldt på den anden - resten af hendes spring virkede dog fine nok. Hun tog en 5. plads med 117.84 point.

Landsmand Gracie Gold kunne ikke holde sammen på nerverne, da hun faldt på begge sine to store kombinationer og derudover poppede to planlagte triple spring. Det betød en skuffende 6. plads med 114.53 point.

Damer - resultat (kun langt program)
PLCompetitorNationalPoints
1.Mao ASADAJPN 141.70
2.Satoko MIYAHARAJPN 134.67
3.Elizaveta TUKTAMYSHEVARUS 128.34
4.Adelina SOTNIKOVARUS 118.81
5.Ashley WAGNERUSA 117.84
6.Gracie GOLDUSA 114.53

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: