mandag den 3. september 2012

Rockne Brubaker ude af sæson 2012-13

Rockne Brubaker med tidligere partner Mary Beth Marley. (Foto: daylife)

Da Mary Beth Marley brat valgte at stoppe sin karriere i kunstskøjteløb, fik parløber Rockne Brubaker pludseligt meget travlt: han skulle finde en ny partner inden 1. september, hvis han ikke skulle glippe hele sæsonen.

Han havde efter sigende et try-out med tidligere singles løber Bebe Liang, men det blev ikke til noget. Dernæst kom et try-out med pensioneret parløber Amanda Evora, som plejede at løbe med Mark Ladwig. Desværre var det ikke muligt for hverken Brubaker eller Evora at relokalisere (de bor i hver sin ende af USA).

Det betyder, at Rockne Brubaker pt. er partnerløs og vil gå glip af den kommende sæson.

Kilde: Chicago Tribune