onsdag den 13. juni 2012

Igor Shpilband rykker til Novi med Chock/Bates

Madison Chock og Evan Bates følger Shpilband til Novi. (Foto: Getty Images)

Igor Shpilbands søgen efter en ny skøjtebane er ovre, og han flytter ikke langt væk. Shpilband vil nu træne i isdans ved Novi Ice Arena i Novi, Michigan, hvilket er under 20 miles fra Arctic Edge Arena.

Det første isdansepar, der officielt rykker med ham, er Madison Chock og Evan Bates, der har skøjtet sammen i én sæson. Parret endte senest på en 5. plads ved de amerikanske nationale mesterskaber. Det bliver spændende at se, om vi får en rigtig koldblodig rivalisering i isdans på den amerikanske scene den kommende sæson.

Kilde: icenetwork.com